27/10 klokken 17.30
Hvordan blev J. F. Willumsen en af de mest egenrådige og nyskabende skikkelser i dansk kunst? Og hvem var mennesket bag de monumentale værker, de store visioner og den ukuelige skabertrang?
Oplev forfatter og dr.phil. Henrik Wivel fortælle om kunstneren J. F. Willumsens fascinerende liv og kunstneriske udvikling med udgangspunkt i den anmelderroste biografiJeg er en anden. En biografi om J. F. Willumsen I-II.
Willumsen var en kunstner uden kompromiser. Gennem et langt og usædvanligt liv udfordrede han tidens normer og fornyede sig konstant i jagten på nye udtryk. Henrik Wivel tegner et levende portræt af mennesket bag kunstneren og udfolder fortællingen om den skønhed, energi og viljestyrke, der satte sit præg på værk efter værk.
Foredraget kaster også lys over Willumsens omskiftelige liv på tværs af landegrænser og de tre markante kvinder, som fulgte ham gennem livet: Juliette Willumsen, Edith Willumsen og Michelle Bourret. Deres fællesskab, kærlighed og konflikter blev en vigtig drivkraft i kunstnerens udvikling og internationale orientering.
Glæd dig til et engagerende foredrag om et af dansk kunsthistories største og mest bemærkelsesværdige kunstnerskaber.

Fotograf: Kasper Servé
Henrik Wiveler dr.phil. forsker og forfatter til en lang række bøger om litteratur, kunst, film og arkitektur. Herunder de prisbelønnedeSnedronningen. En biografi om Selma Lagerlöf(1988, 2005),Den store stil. Dansk symbolisme og impressionisme omkring år 1900(1995) og senest de kritikerberømmede værkerDet glasklare hjerte. En biografi om L. A. RingJeg er en anden. En biografi om J. F. Willumsen I-II(2024) ogVilhelm Hammershøi. Maleri som poesi(2026). Henrik Wivel har modtaget Selma Lagerlöfs Medalje, Georg Brandes Prisen, Dansk Svensk Kulturpris og Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.