Kom med på en inspirerende og tankevækkende omvisning i udstillingen“På hvis skuldre - Lars von Trier kuraterer.”Her inviteres du tættere på værkerne og fortællingerne, når en af museets dygtige formidlere guider jer gennem udstillingens centrale temaer, perspektiver og kunstneriske greb.

Omvisningen giver indblik i, hvordan udstillingen“På hvis skuldre”tager udgangspunkt i Lars von Triers egne kunstneriske inspirationskilder. Med værker udvalgt blandt nogle af de billedkunstnere, der har formet hans visuelle univers – heriblandt Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi og Per Kirkeby – sættes der fokus på den “kunstneriske familie”, som hans filmiske arbejde bygger på.

Med Hammershøis monumentale maleri "Fem portrætter" som omdrejningspunkt guides du gennem en række forbindelser mellem malerier, film, dokumenter og personlige genstande, der tilsammen tegner et portræt af de idéer, stemninger og billeder, som har præget Triers blik på verden. Undervejs udfoldes de historier og visuelle tråde, der binder værkerne sammen, og giver et unikt indblik i, hvordan kunst på tværs af generationer kan leve videre og genopstå i nye kunstneriske udtryk.