Willumsens Museum

Billedskole 4.-7. klasse

Ej, hvor har vi glædet os til, at vi skal i gang med billedskolen igen. I år starter vi hold for både 0.-2. klasse, 2.-4. klasse og 4.-7. klasse. Hvis dit barn går i 2. klasse, kan I sammen vurdere, hvilket hold, der passer bedst til jer.

Billedskolen er tilbage i det nyombyggede Willumsens Museum. Juhuu, hvor bliver det fedt at komme tilbage til det helt nye værksted og tæt på Willumsens værker igen

I billedskolen skal vi sammen fordybe os i kunstens verden gennem kreative eksperimenter med aftryk, skulptur, linoleumstryk, farvelære, tegneteknikker og meget mere. Selvom vi i starten holder til i Jægerspris, vil undervisningen stadig tage udgangspunkt i museets mange værker, så børnene får en tæt forbindelse til Willumsens univers.

Vi tør godt garantere, at det bliver vinterens og forårets mest inspirerende billedskole – i hvert fald bliver det nogle farverige og lærerige uger, hvor vi sammen boltrer os i kunstens mange afkroge.

Vi har plads til 12 elever på hvert hold, og sæsonen varer 12 uger. Der er ingen undervisning i skoleferier og på helligdage.